Vi kender alle museumsturen med ens bedsteforældre, som udpeger bidder af fortiden med rynkede hænder. Ting, de som børn eller unge har oplevet, og som den dag i dag er historiepensum i folkeskolen. Med udstillingen ”Corona bliver også historie en dag” på Medicinsk Museion, opdager vi, at vi alle er en del af et stykke verdenshistorie.
Den aktuelle udstilling sætter corona i perspektiv til tidligere epidemier i Danmark, og billeder fra teststationer for tuberkulose på Rådhuspladsen i starten af 1950’erne sidestilles med billeder fra testcentrene for corona. Udstillingen er et kig ind i fortidens epidemier, men den giver også en idé om, hvordan corona-historier vil blive fortalt til fremtidige generationer.
Niels Christian Bech Vilstrup er museumsinspektør på Medicinsk Museion. Han er historiker, og så er han med til at sørge for at indsamle genstande fra fortiden og nutiden til museet. Museet er en historie i sig selv. Det tidligere Kgl. Kirurgiske Akademi har holdt til her og auditoriet, hvor medicinstuderende har lært om kroppens anatomi, er stadig museets centrum. Niels tager os med rundt i den aktuelle udstilling, hvor han peger og forklarer.
Den berømte smittekurve
Det første, man møder på udstillingen, er et rum, hvor datachips hænger ned fra loftet i tynde snore. De vidner om den store mængde data, som er blevet lagret og brugt under coronapandemien. Dette ses i sammenhæng med fire store montrer fyldt med plastikhandsker og podepinde fra en enkelt dag i testcenteret i Fælledparken i København.
I dag kører meget på skinner i forhold til at teste og informere befolkningen, men i starten af pandemien var alt nyt. Mange husker den smittekurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke hev frem på det første pressemøde om covid-19. Den indgår også i udstillingen.
”Historien lyder på, at Magnus Heunicke og Kaare Mølbak talte sammen om, hvad man kunne gøre for visuelt at kommunikere problemet med kapacitet i sundhedsvæsenet ud til befolkningen. Kaare Mølbak lavede så derefter den røde/grønne kurve”, fortæller Niels.
Til udstillingens åbning var det Magnus Heunicke, som klippede båndet over og her kunne sundhedsministeren røbe, at han næsten smuglede grafen med til pressemødet. Alt var gået meget hurtigt, og han havde ikke haft tid til at konferere med de andre på pressemødet om kurven. Når man går tæt på, viser det sig, at den røde kurve faktisk er orange, da printeren i Sundhedsministeriet manglede rød farveblæk.
Den første vaccineampul i Danmark blev smidt ud
Det er svært at indsamle genstande fra nutiden, da genstandene ofte stadig er i brug, og hvis man spørger for sent, er de formentligt smidt væk.
”Da vaccinerne blev rullet ud, aftalte vi, at vi kunne få det første ampulglas fra Region Hovedstaden. Vaccinerne skulle gives i regionerne samtidigt, men i Odense gav de den nogle minutter før. Da vi opdagede det, kontaktede vi dem straks for at få ampulglasset, men det var allerede blevet smidt ud”, fortæller Niels.
Ofte kan det også være svært at se det historiske i genstande, som for os blot er hverdag; podepinde, vaccinestik og kviktest-blanketter.
”Vi har eksempelvis en seng fra Blegdamshospitalet fra den første intensivafdeling i verden. Blegdamshospitalet var et epidemisygehus fra polioepidemien, og vi kunne også godt tænke os en seng fra en covid-19-intensivafdeling. Når vi så nævner den seng, som vi har i forvejen, så kan man tydeligt se perspektivet i, at en coronaseng bliver bevaret til eftertiden. Ellers kan det tit være svært at se værdien i at gemme på noget med nutidens øjne”, fortæller han.
På museet er også de respiratorerne, som blev vist for politikkerne for at bevise, at de ikke kunne bruges til behandling af coronavirus og derfor ikke sendes til Italien. Men det er ikke kun strengt medicinsk relaterede epidemitiltag, som er en del af udstillingen. Også Philip Fabers noder fra fællessang på DR er udstillet.
Under coronapandemien har Textilias vaskerier også arbejdet på højtryk for at sikre hygiejnisk rent beklædning til sundheds- og omsorgssektoren. Derfor har vi også givet et bidrag til udstillingen og udlånt operationskitler, som bliver brugt på covid-19-intensivafdelingerne på hospitalerne.
Vi lærer af historien
“Vi er måske ikke altid så gode til at huske på, hvad vi har lært af erfaringer fra historiebøgerne. Når vi viser unge medicinstuderende rundt, prøver vi at vise, at selvom man nu bliver uddannet inden for et bestemt paradigme, så var man sikker på, at tingene stod helt anderledes til for 150 år siden. ”
Niels Christian Bech Vilstrup
Museumsinspektør på Medicinsk Museion
“Om 10 år har man måske opdaget noget, der gør, at man griner af den nutidige praksis. Man skal med andre ord ikke være bange for at udfordre det system, man er i nu, og det kan man lære af historien repræsenteret i vores samlinger”, fortæller Niels.
Udstillingen ”Corona bliver også historie en dag” viser, at vi alligevel har lært lidt af fortiden. Mange af de værktøjer, der er blevet brugt til at bekæmpe smitten, har vi lånt fra tidligere praksisser, eksempelvis bekæmpelse af tuberkulose- og polioepidemierne.
Coronavirussen er endnu ikke helt væk, og sammen med sine kollegaer arbejder Niels Christian Bech Vilstrup stadig løbende med at samle ind til eftertiden. Udstillingen er dog ikke kun et kig ind i fremtidens historiefortællinger. Der er nu gået over et år med coronavirus. Niels Christian Bech Vilstrup håber, at man vil tage ind på udstillingen sammen og tale om året, der er gået og forstå, hvor speciel denne tid har været for os alle sammen.
