Er din virksomhed påvirket af nationale eller regionale nedlukninger som følge af COVID-19, kan du søge om kompensation for faste udgifter - heriblandt også for din virksomheds vaskeriydelser.
Det betyder, at du kan blive kompenseret på kontraktbundne leje-, abonnement- og andre faste omkostninger på din vaskerifaktura.
I mange tilfælde vil produkter leveret på vaskepris (pris per leveret styk) også være omfattet af kompensationsordningen, men i sidste ende afhænger dette dog af den individuelle aftale og kontrakt.
Sådan ansøger du om kompensation
Ønsker du at søge kompensation for dine faste vaskeriomkostninger, skal du bruge følgende:
- Din forventede omsætning i kompensationsperioden
- Opgørelse af din virksomheds faste omkostninger i kompenseringsperioden
- Opgørelse over din tidligere omsætning i en referenceperiode
- Opgørelse over dine tidligere faste omkostninger i en referenceperiode
- En erklæring fra godkendt revisor
For at kunne søge skal din virksomhed desuden være registreret i CVR-registreret senest den 1. november 2020, og du skal have en forventet omsætningsnedgang på minimum 45% i perioden.
Ansøgningsfristen for at søge om kompensation er den 31. januar 2022.
Du kan få mere viden og vejledning til din ansøgning på virksomhedsguiden.dk og danskindustri.dk.