Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.
Vi klæder dine medarbejdere på i arbejdstøj, der kan bidrage positivt til både sikkerhed og synlighed.
Dit valg af arbejdstøj er et valg med mange facetter. Dels handler det om kvalitet og komfort. Dels om sikkerhed og profilering via tryk/logo. Tøjet skal ikke bare passe den enkelte medarbejder perfekt, det skal også fremstå rent og velholdt dag efter dag. Hertil kommer, at det skal kunne afkodes og genkendes hurtigt, så medarbejderne kan profilere virksomheden, mens de arbejder.
Med en vaske-/lejeløsning på arbejdstøj til industrien kan vi bl.a. tilbyde:
Du får en omkostningsoptimeret løsning. Der er nemlig ofte en stor – og skjult – udgift ved administration af arbejdstøj. Hvis du overlader vask, vedligehold og styring af behov og forbrug til os, kan du frigøre ressourcer i virksomheden. Hertil kommer, at der ikke skal bindes kapital. Du betaler kun en fast, kendt pris pr. uge.
Arbejdstøjet bliver vasket og rengjort på vores svanemærkede industrivaskeri. Det er godt for miljøet, fordi det mindsker CO2-belastningen og reducerer forbruget af kemikalier – sammenlignet med vask i en almindelig husstand. Det sparer også dine medarbejdere for at skulle vaske meget beskidte beklædningsdele sammen med resten af familiens tøj.
Hvert stykke tøj har en unik RFiD-chip eller stregkode, der sikrer, at alle relevante oplysninger om tøjet bliver registreret. På den måde kan vi optimere logistikken og minimere risikoen for fejl. Du behøver derfor aldrig at beskæftige dig med, hvor tøjet er henne, for vi har styr på det i vores scanningssystem.