Sengeudstyr til
sundhedssektoren

Linned-, beklædnings- og logistikløsninger med fokus på hygiejne, optimering af arbejdsgange og ressourceforbrug.

En hygiejnisk løsning med fokus på besparelse af ressourcer

Hos Textilia har vi sengeudstyr til sundhedssektoren, der overholder alle krav til hygiejne og arbejdsmiljø. Og med vores vaske- og lejeløsning til dyner og puder får I en ressourcebesparende løsning, fordi I slipper for at beskæftige jer med vask af sengeudstyr. Når alle de lavpraktiske vaskeopgaver er ude af jeres hænder, bliver der frigivet tid til andre og vigtigere ting. Samtidig er både dyner og puder særligt udviklet med det formål at optimere hygiejnen og lette arbejdsgangen ved skift og opredning.

Sortimentet til sundhedssektoren omfatter:

  • Dyner med påsyet betræk
  • Puder med bakteriebarriere
  • Madrasbeskyttelse
  • Inkontinenslagner

Pude med bakteriebarriere

Barrierepudens overflade er tæt og kan rengøres på stedet, når pudebetrækket bliver skiftet. Et patenteret filtersystem sikrer, at bakterier og vira ikke kan ophobes i puden. På den måde bliver risikoen for overførsel af smitsomme bakterier minimeret. Puden bevarer sin facon i hele dens levetid, og den er derfor også meget komfortabel.

Vaskbar dyne
med påsyet betræk

Vores vaskbare dyne med påsyet betræk har en høj varmeisolation, så selvom den er let, holder den brugeren varm. Sengeopredning er effektivt og hurtigt klaret: Dynen bliver udskiftet sammen med resten af sengetøjet, og I sparer derfor en arbejdsgang, fordi betrækket ikke skal skiftes. Hele dynen bliver vasket efter brug, og hygiejneniveauet er derfor højt.

Vi afhenter, sorterer, vasker og leverer

Ikke bare komfort – også optimal hygiejne.

Det unikke sengeudstyr bliver korrekt vasket hver gang, og vi leverer det tilbage med faste intervaller, der passer til jeres behov.

Vi pakker alle artikler, som I ønsker det – og vi kan levere direkte i depot eller på den etage, hvor dyner og puder skal bruges.