Textilia Group har pr. 31. januar 2025 opkøbt norske Storvask, som bliver en del af Textilia-koncernen. Det fælles engagementet i at levere høj kvalitet og service til kunderne forbliver uændret.
Textilia og Storvask deler et stærkt engagement for at levere bæredygtige løsninger og skabe værdi for kunderne.
Ledelsen i Textilia understreger, at de værdier og den forretningspraksis, der har gjort Storvask til en betroet partner inden for vask og udlejning af tekstiler, vil fortsætte med at være kernen i den fremtidige forretning i Norge.
Kunder og samarbejdspartnere i Storvask kan derfor være sikre på, at de fortsat vil få den samme høje standard for service og kvalitet, de er vant til.
Nuværende ledelse fortsætter
Et centralt element i integrationen af Storvask er, at den nuværende ledelse af Storvask fortsætter i deres roller efter opkøbet. Det betyder, at de to tidligere ejere Lars Kristian Gåsø og Jon Einar Oldernes vil fortsætte som hhv. Direktør og Økonomichef i Norge. De 66 medarbejdere i Storvask vil også fortsat være en vigtig del af fremtiden.
”Den nuværende ledelse og medarbejdere i Storvask har været essentielle i Storvasks vækst og resultater, og vi er glade for at kunne fortsætte samarbejdet for at drive innovation og skabe merværdi for vores kunder,” fortæller Anders Thorgaard.
“Vi er glade for denne mulighed, og vi ser frem til at tage de næste skridt sammen med Textilia – en virksomhed, der deler vores passion for innovation, kundetilfredshed og en kultur præget af respekt og samarbejde,” siger Lars Kristian Gåsø, adm. direktør i Storvask.
Vi glæder os meget over at byde Storvask velkommen i Textilia-familien og ser frem til gennem et stærkt samarbejde og fælles værdisæt fortsat at levere høj kvalitet og god service til kunder på det norske marked.
Om Storvask
I over 100 år har Storvask leveret vaske- og tekstilservice til store og små kunder i hele Trøndelag i Norge. Storvask er et af de ledende industrivaskerier i Trøndelag, hvor bl.a. Trondheim Kommune er lokaliseret. Virksomheden har således oparbejdet en unik kompetence og en solid kundekreds.
Storvask udlejer tekstiler til både hotel og restaurant, sundhedssektoren, fødevareindustrien og leverer desuden services inden for hygiejne, måtter og klude.
I dag beskæftiger Storvask 66 medarbejdere og arbejder ud fra kerneværdier om kvalitet, service og kundetryghed.
Om Textilia
Textilia, tidligere kendt som DFD – De Forenede Dampvaskerier – blev grundlagt i 1958 og er en af de førende tekstilservicevirksomheder i Skandinavien.
Med ca. 2.800 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 2,4 milliarder tilbyder Textilia skræddersyede vaske- og lejeløsninger inden for tekstil, rengøring og hygiejne.
Textilias markeder dækker alt lige fra hospitaler og sundhedsvæsenet, hoteller og restauranter, industrien samt fødevare- og medicinalsektoren.
Textilia drives med en stærk ambition om at fremme bæredygtighed og cirkularitet ved bl.a. at levetidsforlænge tekstiler og fremme genbrug og genanvendelse i stor skala.
Siden starten af 1980’erne har Textilia ekspanderet kraftigt og har siden 2017 overtaget en række svenske vaskerier, og i 2023 blev koncernen samlet under det fælles navn Textilia. Koncernen omfatter i dag og med opkøbet af Storvask i Norge over 40 lokationer fordelt i Skandinavien. Koncernen er ejet af Anders Thorgaard, som også er adm. direktør i Textilia Group.