Sådan vælger I de rette sikkerhedssko

Skal dine medarbejdere have nye sikkerhedssko, er der mange ting, I skal tage højde for. Det er derfor vigtigt, at de ikke bare griber ud efter det første eller dyreste par på hylden. Det dyreste par er nemlig ikke nødvendigvis den bedste løsning for netop jer. Læs med i artiklen her og få tips til, hvordan I finder de rigtige sikkerhedssko.

Er tiden inde til at finde nye sikkerhedssko, er det altid en god idé at tage jeres arbejdsomgivelser i betragtning. Er der eksempelvis stor risiko for, at I træder på søm eller andre skarpe genstande, eller er der større risiko for, at I glider som følge af glatte underlag?

Så snart I har potentielle risici på plads, er det nemlig langt nemmere at finde de rette sko. Herunder har vi samlet et overblik over nogle af de mest væsentlige egenskaber ved sikkerhedssko, som kan hjælpe jer godt på vej.

Hvis I arbejder i et miljø, hvor der er risiko for at træde på spidse eller skarpe genstande, som f.eks. søm og glasskår, bør I altid anvende sikkerhedssko med sømværn.

Arbejder dig og dine kolleger i omgivelser, hvor glatte overflader kan føre til potentiel skridfare, bør I altid gå med en skridhæmmende sikkerhedssko.

Er kemikalier en del af jeres arbejdsdag, skal jeres sikkerhedssko beskytte jeres fødder, hvis I træder i kemikalier som f.eks. olier, syrer eller baser.

Hvis I arbejder i et miljø, hvor der kan være eksplosive gasser, dampe eller støv i luften, f.eks. ved arbejde på skibe med olietanke, på olieraffinaderier samt på operationsstuer, skal I altid anvende sikkerhedssko, der beskytter mod elektrostatisk elektricitet.

Er dig og dine medarbejdere udsat for strålevarme, gløder, stænk af flydende metal mv. bør I til hver en tid vælge sikkerhedssko, der er brandhæmmende. Det gælder f.eks., hvis I arbejder på et støberi.

Hvis I arbejder med elektroniske komponenter, som ikke må påvirkes eller blive beskadiget af statisk elektricitet fra sko eller arbejdstøj, skal I anvende ESD-godkendte sikkerhedssko frem for sikkerhedssko, der kun har antistatiske såler.

Meget af komforten i en sikkerhedssko får du via skoens svang og sål. Begge dele er nemlig afgørende for, at du får den rette stødabsorbering og er dermed undgår problemer med ergonomien. Ved at vælge den rette sål vil du blandt andet være mindre tilbøjelig til at få ryg- og knæproblemer.

Hvis I kan nikke genkendende til flere af ovenstående risici, er der desuden ingen grund til bekymring. Det er nemlig helt normalt, at man har behov for flere beskyttende egenskaber. Derfor findes der i dag sikkerhedssko til ethvert behov.

Vi tager gerne ansvaret på vores skuldre

Hos Textilia rådgiver vi jer hellere end gerne i valget af sikkerhedssko. Vores serviceteam sidder altid klar ved telefonen, ligesom vi gerne kommer ud på arbejdspladsen med vores skoudvalg og hjælper jer med at finde de rette sko, der giver god beskyttelse og komfort, der sikrer at ergonomien er i top i hverdagen.

Læs mere om vores skoordning her eller udfyld kontaktformularen i bunden af siden. Så kontakter vi jer hurtigst muligt til en uforpligtende snak om mulighederne.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe