Vaskeri i Kolding modtager pris for at tage socialt ansvar

Prisoverrækkelse

Der er tale om SammenomJOB-prisen, som Kolding Kommune for andet år i træk har uddelt til virksomheder, der gør en særlig indsats for at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked.

På vores vaskeri i Kolding har vores kolleger gennem mange år hjulpet borgere, der af den ene eller anden årsag har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Her vil man nemlig – ligesom i vores andre afdelinger – gerne bidrage til et inkluderende arbejdsmarked, der møder det enkelte menneske i øjenhøjde.

Blandt initiativerne har afdelingen ydet en ekstra indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, ligesom den har hjulpet borgere med anden etnisk baggrund med at finde fodfæste – et arbejde, der nu har høstet anerkendelse hos Kolding Kommune.

– Vi er naturligvis meget glade for anerkendelsen af vores indsatser. Når det er sagt, er det en del af vores DNA at hjælpe de lokalområder, vi er en del af. Vi synes, det er vigtigt, at folk får en chance, og det kræver, at vi skaber nogle rummelige arbejdspladser, hvor man er god til at afstemme forventninger, ønsker og kompetencer, så vi bedst muligt kan hjælpe folk, udtaler Jan Høybye, der er afdelingsleder på vaskeriet i Kolding.

5 ud af 5 kriterier

Udover at skabe jobs til flygtninge, indvandrere og folk på kanten af arbejdsmarkedet, arbejder afdelingen også til dagligt med fastholdelse og forebyggelse af sygemeldte samt opkvalificering af sine medarbejdere.

Og så støtter den op om de unge, der vælger at påbegynde og gennemføre erhvervsuddannelser ved blandt andet at indgå i samarbejder med uddannelsesinstitutioner.

Det betyder også, at afdelingen indfrier mere end de mindst tre listede kriterier, der er påkrævet for at komme i betragtning til prisen.

Læs mere om Kolding Kommunes SammenomJOB-pris her.

 

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe