Et stigende antal aktører i og omkring det danske sundheds- og omsorgsvæsen presser på for at få sat turbo på den grønne omstilling - og med god grund.
Det er nemlig fundamentalt, at alle tager del i arbejdet mod en mere bæredygtig fremtid, hvis vi skal mindske Danmarks CO2-aftryk markant. Derfor er bæredygtighed rykket helt op på dagsordenen hos mange kommuner og regioner, hvor de offentlige udbud i stigende grad anvender bæredygtighed som tildelingskriterium.
Men hvordan kan man præge sundheds- og omsorgssektoren i en mere bæredygtig retning? Og hvor skal man overhovedet starte? Det er blot nogle af de spørgsmål, der ofte melder sin ankomst.
Tiden er inde til at træffe grønnere valg, men som med så meget andet, er det lettere sagt end gjort. Heldigvis er der mange ting, du og dine kollegaer kan gøre, som kan bidrage til en grønnere sundheds- og omsorgssektor – og nogle af dem har vi samlet her.
Investér i cirkulære løsninger
Plastik- og engangsløsninger har historisk set spillet en central rolle i sundheds- og omsorgsvæsenet. Men hvad nu hvis der var et alternativ? Og endda et cirkulært af slagsen?
Cirkulære løsninger kan i mange tilfælde spare miljøet for store mængder af unødvendig plastik, og det er højst sandsynligt også tilfældet hos jer.
Men hvordan kommer I så i gang?
I første omgang handler det om at afdække, hvor i organisationen plastik eller andre engangsløsninger ikke er strengt nødvendigt, men snarere et levn fra tidligere tider. Herfra kan I begynde at tænke i alternativer, og vi hjælper jer selvfølgelig gerne.
Læs om Region Nordjyllands arbejde med cirkulære løsninger her.
Forlæng levetiden på jeres tekstiler
Jeres arbejdsbeklædning og tekstiler holder naturligvis ikke for evigt. Og selvom det kan være fristende at smide det slidte tøj og de hullede dyner ud, er der alternativer. Alternativer, der i højere grad spiller ind i den grønne dagsorden:
Upcycling, downcycling og reparation.
Ved at genanvende eksisterende tekstiler til nye formål, hvad end det er i form af up- eller downcycling, gør I miljøet en tjeneste.
På den måde sparer I nemlig kloden for udvindingen af dens knappe ressourcer, mens I samtidigt sikrer maksimal udnyttelse af jeres allerede eksisterende tekstiler.
Når det er sagt, er upcycling og downcycling ikke den eneste måde, som I kan holde liv i jeres tekstiler på.
Gennem reparation kan I også forlænge levetiden på jeres tekstiler markant, og der er dermed både miljømæssige og økonomiske fordele ved at sende tekstilerne til reparation og ikke kassation.
Læs mere om, hvordan vi med konceptet Textilia upcy giver nyt liv til kasserede tekstiler her.
Minimér spild med bedre logistik og et smalt sortiment
Maksimal udnyttelse af eksisterende ressourcer er afgørende for jeres miljømæssige fodaftryk. Det kan derfor også være en god idé at kigge ind i jeres logistik og sortiment.
Det kan nemlig være en større udskrivning at skulle investere i nyt arbejdstøj og tekstiler, hvis det ofte forsvinder hen i det ukendte og derfor aldrig bliver brugt.
Ved at ty til et smalt sortiment og optimere logistikken undgår I at kassere tøjet for tidligt, og netop dét kan mærkes på både pengepungen og det samlede klimaregnskab.
I Textilia tilbyder vi blandt andet online ressourcestyring via Mit Textilia, der sikrer jer nem, enkel og effektiv styring af jeres vaske- og lejeaftale.
Skal vi hjælpe jer?
Med en samarbejdspartner som Textilia sikrer I maksimal udnyttelse af jeres tekstiler og undgår dyre indkøb, overskudstøj fra tidligere ansatte samt tøj, der forsvinder.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe? Så udfyld kontaktformularen længere nede på siden, så kontakter vi dig.