20 glade børnehavebørn var på besøg hos Textilia

Der blev dekoreret muleposer, drukket kakao og stillet masser af gode spørgsmål, da nysgerrige børnehavebørn fra Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune for nyligt lagde vejen forbi det ene af vores to vaskerier i Skovlunde.

Besøget var arrangeret i anledningen af, at børnehuset netop har indgået et samarbejde med Textilia om håndstykker til håndaftørring som et led i daginstitutionens arbejde med bæredygtighed.

Hos Børnehuset Vingesus har både børn og voksne nemlig fokus på miljø og bæredygtighed, og derfor har børnene gennem en længere periode arbejdet med affaldssortering, og der er sågar blevet nedsat en skraldebande bestående af 6 børn, der hjælper de andre børn med at sortere skraldet korrekt.

Netop derfor var det ifølge Tanja Gaardsvig Rind, der er afdelingsleder i Børnehuset Vingesus, også oplagt at skifte engangspapiret ud med de genanvendelige håndstykker. Det vil nemlig spare institutionen for store mængder affald, da kan håndstykkerne bliver vasket og derfor kan bruges igen og igen.

Rundvisning, kakao og kreativitet

Under besøget fik børnene indblik i vaskeriets forskellige processer, de mange store maskiner og ikke mindst, hvordan tekstilerne bliver brugt igen og igen efter vask.

Derudover blev der tegnet prinsesser, hjerter, hajer og mange andre kreative motiver på vores upcyclede muleposer, som børnene kunne tage med hjem som et minde fra dagen, ligesom børnene med stor begejstring nød deres medbragte kakao.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe