Nyt samarbejde skal bidrage til uddannelsen af fremtidens kokke og tjenere

Når fremtidens kokke og tjenere skal uddannes på den tekniske skole i Kolding, bliver det nu også med et vaskeribesøg på skemaet.

Den tekniske skole, Hansenberg, og Textilia har nemlig indgået et nyt samarbejde, der skal bakke op om branchens kommende generationer og give dem konkret og relevant indhold til deres uddannelsesforløb.

Textilia leverer i forvejen løsninger til Hansbergs kantine, beklædning til faglærere samt duge og servietter til tjenerelevernes undervisning, og vi glæder os derfor over at tage det gode samarbejde til nye højder.

Et indblik i vaskeriets verden

Som tjener og kok er man helt naturligt i tæt kontakt med mange tekstilløsninger i løbet af en dag – viskestykket i køkkenet, dugen på bordet eller arbejdsuniformen, man er iført. Alligevel er det de færreste, der kender til den rejse, som tekstilerne er på fra vaskeriet til kunden og omvendt.

Men det skal det nye samarbejde lave om på.

Derfor havde vores vaskeri i Kolding i denne uge fornøjelsen af at byde 13 kokkeelever og en lærer velkommen til en lærerig dag. Her fik eleverne indblik i, hvordan vi driver et professionelt vaskeri med fokus på miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed.

I løbet af dagen stiftede eleverne bekendtskab med vaskeriets mange processer – lige fra sorteringen af det beskidte vasketøj til pakningen af det rene. Som et led heri blev de også udfordret på, hvorfor det er vigtigt for restauranter at have en ansvarlig og professionel vaskerisamarbejdspartner.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø på programmet

På elevernes 2. hovedforløb er temaet bæredygtighed og arbejdsmiljø. Og netop derfor blev eleverne også introduceret til korrekt håndtering og sortering af vores tekstiler, så vi sammen kan sikre lang levetid på eksisterende tekstiler.

Derudover fik eleverne indblik i kokkejakkens rejse gennem tiden – fra de klassiske jakker af bomuld til kokkeskjorter og upcy-kokkejakker, der fremstilles af kasserede tekstiler.

Også Textilias arbejdsmiljø var en del af programmet for dagen, da eleverne helt naturligt blev mødt af den enorme mangfoldighed, som præger alle Textilias vaskerier. Her blev de desuden også introduceret til medarbejdernes forskellige arbejdsgange- og rotationer samt de mange maskiner, der skåner produktionsmedarbejdere for tunge løft og forhindrer nedslidning i hverdagen.

Senere på året får vaskeriet i Kolding besøg af tjenereleverne, hvor fokus også vil være på bæredygtighed og arbejdsmiljø, og hvor eleverne vil blive klogere på, hvad Textilia leverer af beklædning, duge og servietter.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe